Black Lives Matter | |
---|---|
Grundlæggelse | 13. juli 2013 |
Eksterne henvisninger | |
Hjemmeside | Black Lives Matters hjemmeside |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Black Lives Matter (forkortet BLM) og hashtagget #BlackLivesMatter - et engelsk udtryk, som på dansk kan oversættes til, Sorte liv betyder noget - er en international menneskerettighedsbevægelse, der startede i det afroamerikanske samfund i USA. Bevægelsen fører kampagner mod vold og strukturel racisme overfor sorte mennesker. I USA afholder BLM protestmøder, hvor der protesteres over politibrutalitet og politiets drab på sorte mennesker, og mere overordnede problemstillinger som raceprofilering og racediskrimination i det amerikanske retssystem.[1] Sin hidtil største udbredelse nåede bevægelsen efter George Floyds død i forbindelse med en brutal politianholdelse, hvor der var protester i mere end 700 amerikanske byer, og protesterne spredte sig internationalt til mange andre lande, herunder Danmark.